Sammen med organisationen Mith Samlanh arbejder Folkekirkens Nødhjælp for at sikre udsatte børn og unge en bedre fremtid i Cambodja, hvor tusindvis af børn lever på gaden. Dette vigtige arbejde bidrager buy aid bl.a. med støtte til.
For børnene, der lever på gaden, er hver dag ofte en kamp mod fattigdom og sult. Nogle af gadebørnene har en familie, de kan tage hjem til i byens slumkvarterer, mens andre børn ikke har nogen voksne, der kan tage sig af dem. Det kan være børn, der er stukket af hjemmefra, eller børn der har mistet deres forældre til hiv/aids. For dem er der sjældent nogen anden mulighed end gaden.
I Cambodjas hovedstad, Phonm Phen, hjælper Folkekirkens Nødhjælp og deres lokale partner, Mith Samlanh, børn væk fra gaden og tilbyder dem husly, mad og ikke mindst omsorg. Derudover arbejder Mith Samlanh på at forebygge udnyttelse af cambodjanske børn til bl.a. tiggeri og slaveri.
Mith Samlanh driver et værested, hvor gadebørn og børn fra fattige familier kan få husly, mad og lægehjælp. Men der er også mulighed for at uddanne sig på en af værestedets forskellige håndværker-uddannelser – lige fra frisør til kok. På den måde får gadebørnene et alternativ til gaden. Mith Samlanh driver bl.a. to restauranter i hovedstaden Phnom Phen, hvor unge oplæres i restaurationsfaget.
Mith Samlanh, som på dansk betyder ”venner”, blev oprettet i 1994 og har siden arbejdet med cambodjanske gadebørn og deres familier med det formål at reintegrere børnene socialt i familierne, i samfundet, i skolesystemet og i deres kultur. Mith Samlanh tilbyder mad, husly, lægehjælp og uddannelse til over 1800 børn mellem 0-24 år hver dag. På værestedet er der udover de erhvervsrettede værksteder også en børnehave for de mindste og skoleundervisning for de lidt ældre. Udover at lære at læse og skrive lærer børnene også om hiv/aids og hygiejne via spil og bøger, og Mith Samlanh taler med børnene om de problemer, der er cambodjanernes hverdag: Prostitution, hustruvold og slavehandel.
|
Se en video om projketet her: